Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Film og trailervurdering

Film og trailervurdering

I Danmark skal alle film og trailers, der vises for børn og unge, vurderes af Medierådet.

Arbejdet med at aldersklassificere film udføres af Medierådet for Børn og Unges vurderingsudvalg. Det vil sige, at en filmsagkyndig fra Vurderingsudvalget, ser filmen eller traileren og tildeler den en af de 4 kategorier:

  • Tilladt for alle
  • Tilladt for alle, men frarådes børn under 7 år
  • Tilladt for børn over 11 år
  • Tilladt for børn over 15 år

Trailers

En trailer skal som hovedregel have samme eller lavere aldersgrænse end den film, den vises sammen med. Bemærk dog at en trailer, der er tilladt for alle, men frarådes børn under 7 år, kan vises foran en film, der er tilladt for alle. Biografen kan oplyse dig om aldersgrænser på de trailere, der vises foran en "tilladt for alle" filmBørn der kommer alene i biografen

Børn der kommer alene i biografen
Børn må først se en 11-års film fra den dag, de er fyldt 11 år, og først se 15-års film fra den dag, de er fyldt 15 år.

Børn, der kommer med en voksen i biografen

Børn, der er fyldt 7 år, kan komme ind og se alle film, hvis de følges med en voksen, dvs. én, der er fyldt 18 år. (Læs mere om voksenledsagelse).

Børn der kommer for tidligt i biografen
Medierådet anbefaler, at børn ikke ser film i biografen, før de er fyldt 4 år. I biografsalens mørke bliver børn under 4 år let overvældet og skræmt af filmens lys – og lydeffekter.

Biografens ansvar
I biografer er det biografledelsens ansvar at kontrollere om reglerne overholdes og billet/kontrollørpersonalet, der praktiserer reglerne.

Ovenstående er hentet fra Det Danske Filminstituts hjemmesdie, læs mere her: http://www.dfi.dk/DFI/Boern_og_unge/Medieraadet/Filmvurdering.aspx